Broccoligratin

Chilidip, medium styrke

I morgen får vi gæster og i den anledning skal jeg lave mexicanske, street food tacos. Jeg synes derfor at en dejlig, ikke alt for stærk chilidip vil passe godt ind.

Denne opskrift på chilidip som jeg gennem noget tid har justeret på, egner sig rigtig god til chili mayonnaise, i kødsauce m.m.

Jeg vil sige at chilidippen er medium stærk, så hvis du ønsker den mildere kan du nøjes med en halv chili, hvorimod hvis du ønsker den stærkere kan du bruge 1½-2 chilier.

 

Antal: 1 portion Tid: 15 min.

Ingredienser

1 rød chili

1 spsk tomatpure

5-10 friske tomater (kan undlades)

1 tsk brun farin

1 løg

1 fed hvidløg

1 tsk chipotle chili

1 dl olie

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Alle ingredienserne kommes i blenderen.

Juster til ønsket konsistens med olie. Jeg brugte ca. 1 dl olie til denne opskrift.

Når den ønskede konsistens og styrke er tilpasset, kommes det i en gryde og lad det simre i små 10 min.

Smag til med salt og peber.

Kommes over på et rent glas og sættes på køl.

 

TIP!

Kan holde sig ca. 1 måned på køl.

 

Næste indlæg

Broccoligratin