Thaisalat med svinekød

Chokolademousse med krystalliseret hvid chokolade og koral tuille med hindbærstøv

Antal: 4 pers. Tid: 4 timer

 

Ingredienser

Chokolademousse

125 g. mørk chokolade, god kvalitet

5 æggeblommer

40 g sukker

3 dl piskefløde

 

Koral tuille

90 g vand

40 g smagsneutral olie

10 g mel

Rød farve

Hindbærstøv

 

Krystalliseret hvid chokolade

75 g hvid chokolade, god kvalitet

100 g sukker

½ dl vand

 

Citronmelisse eller mynteblad

Friske hindbær

 

Fremgangsmåde

Chokolademousse
Hak chokoladen fint og smelt derefter over vandbad.

Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt.

Hæld den smeltede chokolade ned i den luftige æggesnaps og vend grundigt, så det er blandet godt sammen.

Pisk fløden til en luftig skum og vend ned i chokolademassen. Sørg for at det er blandet godt sammen.

Sprøjtes enten ud i 4 portionsskåle, eller en stor og sættes på køl i 3-4 timer.

 

Krystalliseret hvid chokolade
Smelt chokoladen over vandbad. Tag gryden af varmen så snart chokoladen er smeltet.

Kog sukker og vand op til 145c.

Hæld sukkermassen i chokoladen under omrøring. Bliv ved med at rør indtil der kun er krystaller tilbage.

 

Koral Tuille
Bland vand, olie og mel godt sammen. Tilsæt evt. et par dråber rød farve.

Kom en lille klat på en forvarmet pande og steg indtil den stopper med at boble (når den ikke bobler mere, betyder det at vandet er fordampet)

Tag af panden og køl af på et stykke køkkenrulle.

Drys hindbærstøv i et tyndt lag ud over.

Inden servering tages skålene med chokolademousse ud af køleskabet.

Anret med krystalliseret hvid chokolade, koral tuille samt friske hindbær og citronmelis.

Næste indlæg

Thaisalat med svinekød