Morgenmadsbarer med havregryn, peanutbutter og nødder

Blåbær chiagrød med friske bær, mandler og knust marengs

 

Chiagrød er for mig den ultimative morgenmad..

jeg er vild med smagen og de mange kombinationer man kan lave, at det er hurtigt og nemt at tilberede og så er det morgenmad der kan spises på farten.

Jeg plejer som regel at lave det som en morgenmad to go, da jeg er en af dem som løber stresset rundt om morgenen og lige knap kan nå det hele inden jeg skal være ude af døren, så morgenmad? Tjaeh, det er desværre det sidste jeg tænker på om morgenen, så derfor er det fantastisk med morgenmad der er klart og egentlig kun lige skal bruge 1 minuts tid på at anrette/pynte med de friske bær og toppings.

 

Antal: 2 alm. skåle (eller 4 små)  Tid: 4 timer

Ingredienser

1 dl. Blåbær

2 dl. Mandelmælk

1 tsk vaniljepulver (eller sødemiddel)

½ dl. Chiafrø

Friske hindbær, brombær og blåbær

En lille håndfuld mandler

Knust marengs

 

Fremgangsmåde

Blend blåbær, mandelmælk og vaniljepulver, indtil konsistensen er jævn og ensartet.

Rør derefter bærmassen og chiafrøene godt rundt i en skål. Sørg for at chiafrøene er godt fordel, så de ikke klumper sammen.

Fordel chiagrøden i to glas eller skåle. Lad det trække 1-2 min og rør derefter igen. Sørg for at der ikke ligger et lag chiafrø i bunden eller klumper.

Stil på køl natten over. (min. 4 timer)

Anret nu med friske bær, hakkede mandler og knust marengs på toppen.

 

TIP!

Hvis din chiagrød føles for tyk når den har trukket natten over, kan du blande lidt mere mandelmælk i.

Næste indlæg

Morgenmadsbarer med havregryn, peanutbutter og nødder