Salat med rosmarinstegt kylling, bacon og avocado

Tzatziki – opskrift på den lækreste, autentiske græske tzatziki

 

Jeg er helt pjattet med smagen af hvidløg og en af de absolut bedste dippe (efter min mening naturligvis) er tzatziki. Jeg elsker blandingen af den græske yoghurt med friske agurker og krydrede hvidløgssmag.

Jeg har efterhånden lavet tzatziki mange gange men det er først nu, hvor jeg har fundet opskriften som jeg er 100% tilfreds med og derfor vil dele med jer.

Der er mange faktorer der spiller ind for at lave den bedste tzatziki men det vigtigste er at agurken er så drænet som muligt, at hvidløgene får lov til at trække og at du først bruger salt, peber og dild til slut, for at kunne smage den korrekt til.

 

Tzatziki er en perfekt dip til et godt stykke brød, i sandwich, oven på salaten eller til bøffen.

 

Antal: 1 stor portion Tid: 10 min.

 

Ingredienser

2 agurker

4 dl. Græsk yoghurt

4 fed hvidløg

3 spsk. olivenolie

Flagesalt

Friskkværnet peber

Finthakket dild (valgfrit)

 

Fremgangsmåde

Flæk agurkerne på langs og skrab kernerne ud. Riv agurkerne groft.

Vend salt i agurkerne og lad det trække i 10 min. Pres herefter al vandet ud af agurkerne gennem en si.

Blend hvidløg og olivenolie (du kan også blot hakke hvidløget fint, men ved at blende det sammen frigives smagen af hvidløg endnu hurtigere og du er derfor ikke nødsaget til at lade tzatzikien trække efterfølgende)

Bland alle ingredienserne sammen og smag til med salt, friskkværnet peber og dild.

 

Tip!

Jo mere drænet agurkerne er, jo bedre resultat ender du med, så sørg for at få drænet så meget vand fra agurkerne som muligt.

Ved at blende hvidløg og olivenolie får du hurtigere smagen frem i hvidløgene og den kan derfor spises med det samme men den får naturligvis stadig endnu mere smag, jo mere den får lov til at trække på køl.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Salat med rosmarinstegt kylling, bacon og avocado