Ravioli med svampe og brunet timiansmør

Madboller med skinke og ost – Nem opskrift på madboller og ideelle til madpakken

Der er ved at være et par år siden jeg sidst har lavet disse skønne og super nemme madboller med skinke og ost, men nu var det vidst på tide igen!

Opskriften har jeg faktisk brugt i rigtig mange år, dog med små tilføjelser/rettelser afhængig af, om de er til madpakken, aftensmaden eller bare som en lille snack.

Jeg har penslet bollerne med smør og ramsløg, men du kan bruge lige hvad du ønsker.

Ved at pensle med smeltet smør får de en fantastisk sprød skorpe men holder sig bløde og luftige inden i. For blød skorpe kan du pensle med mælk – prøv evt. også at drys mozzarella ud over.

 

Prøv også mit pull-apart hvidløgsbrød.

 

Antal: 14 stk. Tid: 1,5 time

 

ingredienser

50 g. gær

2,5 dl. Lunken vand

0,5 dl. Olivenolie

2 tsk. Sukker

2 tsk. Salt

250 g. skinke i strimler

100 g. mozzarella

350 g. hvedemel

350 g. tipo 00

 

50 g. smeltet smør

Hakkede, tørrede krydderurter efter smag (jeg har her brugt tørret ramsløg)

 

Fremgangsmåde

Opløs gæren i vandet.

Tilsæt olivenolie, sukker og salt. Sørg for at sukkeret bliver opløst i vandet ved at piske det ud.

Riv mozzarellaen til små stykker. Tilsæt mozzarella og skinkestrimler til dejen.

Tilsæt herefter begge meltyper. Lidt ad gangen, imens der æltes. (Jeg plejer at bruge en køkkenmaskine.)

Ælt dejen ved høj hastigheden i ca. 5 min, indtil dejen er jævn og smidig.

Kom et viskestykke over skålen med dejen og lad den hæve ved stuetemperatur i 1 time.

Drys mel på bordet. Tag dejen ud af skålen og rul den til en lang pølse.

Del dejen til 14 boller. Form bollerne til de er helt runde og kom på en bageplade med bagepapir. (de skal ikke ramme hinanden, så brug to bageplader.)

Tænd ovnen på 200 grader varmluft.

Lad bollerne efterhæver i ca. 15 min. imens ovnen varmer op.

Pensl med smeltet smør og drys med hakket krydderurter. Evt. lidt salt og peber.

Bages i ca. 20 min.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ravioli med svampe og brunet timiansmør