Butter chicken – opskrift på indisk gryderet med kylling

Hjemmelavede brændte mandler

 

Julen nærmer sig med hastige skridt og inden vi ser os, er juleaften allerede forbi – inden da, skal du ikke nå at snyde dig selv, for at prøve at lave disse nemme, hjemmelavede brændte mandler.

 

Vi kender alle duften – du vader rundt i centeret på jagt efter de sidste julegaver og der dufter overalt af brændte mandler. Man får hurtigt købt sig en pose eller to, som man kan tage med hjem og guffe.

Jeg var nødt til selv at prøve at gå i gang med hjemmelavede mandler. Det er en del af julen for mit vedkommende, at rende og spise brændte mandler.

 

Opskriften er nem – ingredienserne er få.

Det eneste du dog skal huske at være opmærksom på, det er hvornår sukkermassen har samlet sig rundt om mandler og begyndt at krystallisere – så skal de nemlig af!

Giver du dem for lidt, danner de et tyndt lag karamel i stedet og giver du dem for meget, er der intet sukker der sidder fast eller du vil begynde at lave brændt sukker i stedet – og det smager ikke godt.

Jeg vil anbefale dig at prøve at lave disse Rocky road med brændte mandler, saltkaramel, skumfiduser og pistacie – de er gudeskønne og jeg klapper i hænderne over dem!

 

Antal: 1 stor portion Tid: 30 min.

 

Ingredienser

  • 200 g. sukker
  • 2 dl. Vand
  • 250 g. mandler

 

Fremgangsmåde

  1. Kom vand, sukker og mandler på en pande og lad sukkeret smelte ved middel varme, under omrøring.
  2. Vandet bliver tykkere og tykkere og til sidst får sukkervandet konsistens som en sirup – skru ned til lav varme. Det er vigtigt at du stadig rører hele tiden.
  3. Så snart sukkeret er begyndt at krystallisere og sætte sig fast på mandlerne, hældes mandlerne over på et stykke bagepapir.
  4. Lad dem køle af.

 

 

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Butter chicken – opskrift på indisk gryderet med kylling