Ærtesalat med fennikel

Grove pølsehorn med spinat

Et sundere alternativ til de klassiske pølsehorn.

Pølsehorn med fuldkornshvedemel og spinat. De smager helt fantastisk, dejen er luftig og så er det en skøn måde at få fuldkorn og spinat indenbords (især for børnene, som måske ikke alle er lige gode til at spise sundere.)

 

Antal: 18 stk. Tid: 2,5 time

 

Ingredienser

  • 50 g. smør
  • 5 dl. Mælk
  • 30 g. gær
  • 2 tsk. Sukker
  • 75 g. spinat
  • 300 g. fuldkornshvedemel
  • 500 g. hvedemel
  • 9 pølser (eller 18 brunchpølser)
  • ½ dl. mælk
  • ½ dl. vand

 

Fremgangsmåde

  1. Smelt smør i en gryde og tilsæt herefter mælken.
  2. Når det er blevet lillefingerlunt (mellem 30-38 grader) opløses gæren heri.
  3. Rør herefter sukker i.
  4. Hak enten spinatbladene fint og kom i eller kom bladene i hele og blend det herefter med en stavblender.
  5. Rør først al fuldkornshvedemelen i (jeg bruger en røremaskine) og kom herefter lidt efter lidt hvedemelen i.
  6. Bruger du en røremaskine, så rør dejen på højeste hastighed i ca. 10 min.
  7. Lad dejen hæve tildækket, ved stuetemperatur i 2 timer. Eller indtil dejen er hævet til dobbeltstørrelse.
  8. Drys mel på bordet, hæld dejen ud og del den i to.
  9. Rul først den ene del dej tynd, formet som et aflangt rektangel. (dejen skal være ca. 6 mm. Tyk og bred som passende til én hel pølse.
  10. Skær dejen over på midten, på den aflange led.
  11. Halvér pølserne.
  12. Tag den ene halvdel af pølserne og læg skiftevis på dejen med ca. 2 cm. Mellemrum.
  13. Kom den anden halvdel af den rullede dej over.
  14. Tryk dejen ned mellem pølsehornene og skær herefter ud med en kniv eller pizzaskærer.
  15. Sørg for at dejen er trykket godt sammen i samlingen og placer dem herefter på en bradepande beklædt med bagepapir.
  16. Rør mælk og vand sammen og pensl pølsehornene.
  17. Bag i en opvarmet ovn ved 180 grader i ca. 15 min. indtil de er gyldne og sprøde på toppen.

 

 

Tip!

Server pølsehornene med low carb ketchup eller Barbequesauce 

 

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

2 kommentarer

  • Amanda

    Hejsa.
    Kan opskriften laves med frossent spinat?

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • madogdessert.dk

      Hej Amanda,

      Jeg har ikke prøvet men det tænker jeg godt den kan. Du skal nok bare være obs på vandindholdet i frossen spinat – så der skal muligvis lidt mere mel til 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ærtesalat med fennikel