Romkugler – rullet i ruby chokolade

Hvidløgssnurrer – Snurrer med hvidløg og flødeost

Jeg er blevet ret vild med snurrer – de er dejlige bløde og fyldet kan varieres efter lyst og hvad man lige har i køleskabet (dermed også en perfekt opskrift, hvis man skal tømme køleskabet og går ind for stop madspild.”

 

Min første opskrift, som jeg har lagt op på min side, er snurrer med ramsløg, bacon og mozzarella (find opskriften her) – Siden har jeg også lagt chokoladesnurrer op (den opskrift finder du her).

 

 

Antal: 16 stk. Tid:  2½ time.

 

Ingredienser

  • 25 g. gær
  • 1 dl. mælk, lunken
  • 1,5 dl. Natural yoghurt eller kærnemælk
  • ½ dl. olivenolie
  • 1,5 tsk. Salt
  • 1 spsk. honning
  • 1 æg
  • 450-500 g. hvedemel

 

  • 150 g. smør, blødt
  • 125 g. flødeost (gerne med hvidløgs smag)
  • 6 fed hvidløg , finthakket
  • 1 bundt persille, finthakket
  • 1 æg + 3 spsk. vand til pensling

 

Fremgangsmåde

  1. Rør gæren ud i skålen med den lunkne mælk.
  2. Tilføj yoghurt, olivenolie, salt, honning og æg. Rør det godt sammen.
  3. Tilføj melet, lidt ad gangen, indtil dejen er lind. (kør gerne dejen 5-10 min. ved højeste hastighed)
  4. Lad dejen hæve med film og viskestykke i 1,5 time.
  5. Rul dejen ud til en stor firkant på ca. 1 cm. Tykkelse.
  6. Rør smør, flødeost, hvidløg og persille sammen. Fordel fyldet på snurrene – helt ud til kanterne.
  7. Fold 1/3 af dejen ind til midten. Fold så resten af dejen ind over, den allerede foldede dej, så dejen nu ligger i 3 lag. Rul forsigtigt og let, dejen sammen.
  8. Skær dejen i strimler på ca. 1,5-2 cm. Tykkelse. Sno strimler én efter en, og bind dem som en lille knude. Hermed har du en snurrer.
  9. Fordel snurrene på to bageplader med bagepapir og lad dem efterhæve i ca. 20 min.
  10. Opvarm ovnen til 175 grader, varmluft.
  11. Pisk æg og vand sammen og pensl snurrene.
  12. Bag i ovnen i ca. 15 min. indtil de er gyldne.

 

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

 

 

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Romkugler – rullet i ruby chokolade