Hakkebøffer i bacon-/svampesauce – hakkebøffer i fad med cremet bacon og svampesauce

Pariserbøf

Pariserbøf er en af mine personlige favoritter og består af en saftig hakkebøf på et stykke lækkert brød (gerne hjemmebagt – jeg bruger oftest denne opskrift på nemt, hjemmebagt grydebrød) og lækre toppings.

Nogle rører farsen til hakkebøfferne sammen med æg og kapers – jeg er dog mest til versionen hvor farsen ikke røres sammen men vil du have farsen rørt så rør farsen op med 1 æg og ca. 1-2 spsk. finthakket kapers.

 

Antal: 4 pers. Tid: 20 min.

Ingredienser

  • 1 kg. Hk. Oksekød
  • 4 skiver godt brød
  • 4 æggeblommer (vælg pasteuriseret æg, hvis du er bekymret for salmonella)
  • Rødbeder
  • Rødløg
  • Kapers
  • Peberrod, frisk
  • Smør/olie til stegning
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Persille (valgfrit)

 

Fremgangsmåde

  1. Del oksekødet i 4 klumper og form dem til 4 store (dog ikke for tykke) hakkebøffer. Krydr med salt og peber.
  2. Her kan du gøre to ting: den helt rigtige version er at du nu lægger hakkebøffen på brødskiven og presser kødet ud til kanterne af brødet, herefter steger du bøffen med kødsiden nedad, på en pande med smør, i ca. 6-8 min. Vend den om så brødet vender mod panden og steg brødet sprødt.
    Den anden version er blot at stege hakkebøfferne som du plejer på panden med smør og herefter placere dem på brødet.
  3. Skær rødbeder og rødløg i små tern.
  4. Anret med æggeblomme, rødbeder, rødløg, kapers og friskrevet peberrod. Evt. lidt hakket persille på toppen.

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Hakkebøffer i bacon-/svampesauce – hakkebøffer i fad med cremet bacon og svampesauce