Cremede majs

Kylling i hvidvin- og estragonsauce med bagte rodfrugter

Lækker og nem opskrift på mør kylling i en cremet hvidvins- og estragonsauce

Vi er i det klassiske, franske køkken – en simreret med saftig og mør kylling, som har simret i den lækreste sauce lavet på hvidvin og estragon.

 

Antal: 4 pers. Tid:  45 min.

Ingredienser

  • 4 kyllingelår
  • 150 g. champignon
  • 1 skalotteløg
  • 1 hvidløg
  • 2 dl. hvidvin
  • 5 dl. hønsefond
  • 2 dl. piskefløde
  • 1 tsk. Dijonsennep
  • En stor håndfuld estragon

 

  • 1 kg. blandede rodfrugter (f.eks. pastinak, rødbede og gulerødder)
  • 2 fed hvidløg
  • En håndfuld timian
  • Olivenolie
  • Salt / friskkværnet peber

Fremgangsmåde

  1. Krydr kyllingelårene med salt og friskkværnet peber.
  2. Varm lidt olivenolie op på en pande og brun kyllingelårene af på begge sider. Tag dem af og læg dem til side.
  3. Rens champignon og skær dem i skiver eller både. Brun dem også af på panden og stil herefter til side.
  4. Hak skalotteløg og hvidløg fint. Kom lidt mere olivenolie på panden og svits både løg og hvidløg, indtil løgene har fået en klaret farve, ca. 2 min.
  5. Kom en stor håndfuld estragon ved, herefter kyllingelårene og svampene.
  6. Tilsæt hvidvin og lad det simre ind til ca. halv mængde.
  7. Tilsæt herefter hønsefond, piskefløde og dijonsennep. Lad det simre, gerne under låg, i 30 min. (er der ikke låg på, så vær obs på om der skal spædes til med lidt væske undervejs).
  8. Imens opvarmes ovnen til 220 grader, varmluft.
  9. Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker. Pil hvidløgene og knus dem let med en kniv. Kom det på en bageplade beklædt med bagepapir.
  10. Kom lidt olivenolie, salt, peber og finthakket timian ved. Vend det sammen.
  11. Bag i ovnen i ca. 20 min. indtil de er bagte – der må stadig godt være lidt bid i.
  12. Server sammen med den færdige kylling i hvidvins-og estragonsaucen.

 

 

Tip!

Er saucen ikke kogt nok ind, kan der suppleres med lidt maizena.

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler:

  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloggers delight

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Cremede majs