Jordskokke risotto med svampe og sprød parmaskinke

Oksemørbradgryde med svampe og perleløg

Opskrift på velsmagende og nem oksemørbradgryde med mørt oksekød og svampe

 

En simreret der lige er dét ekstra – skal aftensmaden være rigtig god, så er det her helt klart en af mine egne go-to simreretter.

Skal det være en lidt billigere ret, kan du sagtens udskifte oksemørbraden med andet oksekød som oksebov, oksebryst eller lignende.

 

Opskrifter på nem og lækker oksemørbradgryde

Antal: 4 pers. Tid: 30 min.

Ingredienser

  • 400-500 g. oksemørbrad (anden okseudskæring kan også)
  • 2 fed hvidløg
  • En håndfuld timian, finthakket
  • 200 g. brune champignon
  • 4 laurbærblade
  • 5 dl. oksefond (eller oksebuillon)
  • 1,5 dl. piskefløde
  • Perleløg
  • Salt/friskkværnet peber
  • 25 g. smør
  • olivenolie

Tilbehør

  • Kartoffelmos, grøntsagsmos eller ris

 

Fremgangsmåde

  1. Skær oksekødet i mundrette tern og brun dem ved høj varme i lidt olivenolie, i en gryde. Tag det op og stil til side, når det er brunet.
  2. Hak hvidløg fint. Skær champignon i skiver eller både.
  3. Sautér først hvidløgene i et minuts tid og kom herefter svampe, timian og laurbærblade ved. Sautér til svampene bliver gyldne.
  4. Hæld oksefond og piskefløde ved og lad det koge ind i 15-20 min.
  5. Kom perleløgene ind og smag til med salt og friskkværnet peber.
  6. Montér til sidst gryderetten med koldt smør, inden servering.

 

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Jordskokke risotto med svampe og sprød parmaskinke