Chokolademousse med krystalliseret hvid chokolade og koral tuille med hindbærstøv

Antal: 4 pers. Tid: 4 timer   Ingredienser Chokolademousse 125 g. mørk chokolade, god kvalitet 5 æggeblommer 40 g sukker 3 dl piskefløde   Koral tuille 90 g vand 40 g smagsneutral olie 10 g mel Rød farve Hindbærstøv   Krystalliseret hvid chokolade 75 g hvid chokolade, god kvalitet 100 g sukker ½ dl vand   Citronmelisse eller mynteblad Friske hindbær   Fremgangsmåde Chokolademousse Hak chokoladen fint og smelt derefter over vandbad. Pisk æggeblommer og sukker hvidt og luftigt. Hæld den smeltede chokolade ned i den luftige æggesnaps og vend grundigt, så det er blandet godt sammen. Pisk fløden til en luftig skum og vend ned i chokolademassen. Sørg for at det er blandet godt sammen. Sprøjtes enten ud i 4 portionsskåle, eller en stor og sættes på køl i 3-4 timer.   Krystalliseret hvid chokolade Smelt chokoladen over vandbad. Tag gryden af varmen så snart chokoladen er smeltet. Kog sukker og vand op til 145c. Hæld sukkermassen i chokoladen under omrøring. Bliv ved med at rør indtil der kun er krystaller tilbage.   Koral Tuille Bland vand, olie og mel godt sammen. Tilsæt evt. et par dråber rød farve. Kom en lille klat på en forvarmet pande og steg indtil den stopper med at boble (når den ikke bobler mere, betyder det at vandet er fordampet) Tag af panden og køl af på et stykke køkkenrulle. Drys hindbærstøv i et tyndt lag ud over. Inden servering tages skålene med chokolademousse ud af køleskabet. Anret med krystalliseret hvid chokolade, koral tuille samt friske hindbær og citronmelis.