Tarteletter – Høns i asparges

Tarteletter er en dansk klassiker i de fleste hjem. Det er en ret, som mange måske allerede har en opskrift på, som har gået i generation og generation – og denne er ingen undtagelse.   Det her er opskriften som min morfar altid lavede den.  Han plejede at lave den på en hel, kogt kylling men oftest har vi kyllingbryst i fryseren, som er lige til at hive op.   Hvis du vil prøve noget nyt, så prøv at udskifte de hvide asparges med grønne, tilsæt svampe eller stegt bacon i tern.   Antal: 4 pers. Tid: 40 min.   Ingredienser
  • 1 stor, hel kylling (eller 3 kyllingbrystfileter)
  • 1 løg
  • 10-15 peberkorn
  • 1 hønse- eller grøntsagsbouillon
  • 5 laurbærblade
  • Salt
 
  • 70 g. smør
  • 7 spsk. hvedemel
  • 5 dl. Sødmælk
  • 3 dl. Vand (fra kyllingen)
  • 2 ds. Hvide aspargeshoveder, drænede (gem vandet fra den ene)
 
  • 16 stk. tarteletter
  • Persille, hakket
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  Fremgangsmåde
  • Kog kyllingen sammen med løg, peberkorn, fond, laurbærblade og lidt salt i ca. 30 min. indtil kyllingen er mør.
  • (gem 3 dl. Vand)
  • I en ren gryde smeltes smør og mel tilsættes mens der piskes til en melbolle.
  • Tilsæt mel og vandet fra kyllingen, lidt ad gangen, indtil sovsen er jævn.
  • Kog op under omrøring i 1-2 min. indtil sovsen har den ønskede konsistens.
  • Smag til med væde fra aspargeshovederne, salt og friskkværnet peber.
  • Skær kyllingen i tern. Tilsæt aspargeshovederne og kyllingen til saucen.
  • Lun tarteletterne i ovnen i 3-4 min. ved 200 grader. Varmluft.
  • Kom fyldet i tarteletterne og drys med persille.