Thailandske forårsruller

  Der var en gang, hvor jeg altid gispede når jeg skulle til at rode mig ud i hjemmelavede forårsruller. Ingredienslisten synes så lang og så kommer man til foldningen... - men helt ærligt, når først man har lavet 2-3 stykker, så sidder foldningen altså bare på ryggraden og det tager et splitsekund at samle dem. Jeg har lavet et lille "show how" billedegalleri nederst på opskriften, så du visuelt kan se hvordan forårsrullerne samles.   Det er en hurtig og super lækker forret/snack eller som tilbehør til bl.a. Panang.   Er du mere til vietnamesiske forårsruller, har jeg selvfølgelig også en opskrift på det.     Antal: Ca. 20 stk. Tid: 30 min.   Ingredienser 250 g. hakket svinekød 100 g. rå tigerrejer (kan undlades) 100 g. glasnudler 2 gulerødder 200 g. hvidkål eller kinakål 1 rød chili 1 fed hvidløg 2 spsk. frisk ingefær 2 spsk. soya 4 spsk. fish sauce 1 spsk. maizena (rørt ud i vand) Ca. 20 forårsrulleplader (jeg køber dem altid fra frost i asiatiske special butikker) Lidt olie til stegning 1 l. fritureolie   Tilbehør Sød chili sauce   Fremgangsmåde Hak hvidløg, chili og ingefær fint. Snit gulerod og kinakål fint. Hak rejerne. Opblød glasnudlerne i kogende vand i 10 min. Varm lidt olie op i en wok (eller stor stegepande) og svits først hvidløg, chili og ingefær af. Tilsæt det hakkede svinekød indtil det er brunet. Sørg for at få det hakket godt ud, så der ikke danner sig klumper. Kom rejer, gulerødder og hvidkål tilog lad det stege videre i 2-3 min. indtil grøntsagerne er faldet lidt sammen.  Tag af varmen. Hak glasnudlerne groft og vend i blandingen. Smag til med soya og fish sauce. Lad blandingen køle helt ned inden forårsrullerne samles. Du kan med fordel lade farsen stå natten over.   Samle forårsrullerne Læg en plade optøet forårsrulledej på bordet, med én spids mod dig selv. (se billeder) Kom en skefuld fyld på dejen og rul den herefter stramt. Når du er ca. halvvejs, folder du enderne ind og ruller videre. Når du når til den sidste spids, pensler du lidt maizena på inden du samler den helt. Læg dem med samlingen nedad. Opvarm fritureolien til 180 grader og friter maks 4-5 stykker ad gangen, indtil de er gyldne og sprøde. Lad dem dryppe af på et stykke køkkenrulle.  

Tip!

Server med denne søde-chili sauce