Grydebrød – Opskrift på nemt grydebrød

Grydebrød er fantastisk – det kræver ikke mange ingredienser og ikke alt muligt fancy udstyr – udover en gryde.   Jeg kan godt lide at bage med Tipo 00 hvedemel (italiensk hvedemel som gør brødet sprødere) men man kan sagtens nøjes med almindeligt hvedemel, hvis det er det man lige har hjemme. Grydebrødet er æltefrit, har den sprødeste skorpe og den saftigste krumme.   Antal: 1 stk. Tid: 8 timer Ingredienser
  • 10 g. gær
  • 5½ dl. vand, lunt
  • 2 tsk. Salt
  • 1 tsk. Honning
  • 400 g. tipo 00 (kan erstattes af hvedemel)
  • 250 g. hvedemel
  Fremgangsmåde
  1. Opløs gæren ud i det lunkne vand.
  2. Tilsæt salt og honning. Rør det godt sammen.
  3. Tilsæt begge mel typer, lidt ad gangen, imens der røres sammen. Dejen skal være våd.
  4. Kom husholdnings film og et viskestykke over skålen med dej og stil på køl i 6-7 timer.
  5. Drys godt med mel på bordet. Hæld dejen ud på bordet og fold dejens kanter 5-6 gange over hinanden.
  6. Lad dejen hæve ved stuetemperatur i ca. 30-60 min.
  7. Tænd ovnen på 250 grader, varmluft og stil gryden ind. Lad ovnen og gryden varme op i mindst 30 min.
  8. Når ovnen og gryden er varmet godt op, tager du forsigtigt gryden ud (pas godt på, gryden er meget varm!), drysser mel i bunden og kommer herefter dejen i gryden.
  9. Kom gryden tilbage i ovnen, med låg på, og bag i 30 min. ved 250 grader.
  10. Skru ned til 230 grader og tag låget af og giv brødet yderligere omtrent 15 min. indtil det har fået en skøn, sprød krumme.
  Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk