Kold bearnaise dressing

  Kold bearnaise dressing laver jeg på min mayonnaise base og tilfører creme fraiche, for at gøre den mere luftig. Bearnaise dressingen bliver aller bedst hvis den får lov at sætte sig lidt på køl, inden servering. ... Elsker du bearnaise lige så meget som jeg? Så er du også nødt til at prøve min opskrift på bearnaisesmør (den finder du her).    Kold bearnaise dressing er ideelt som tilbehør til bl.a. kød, kartofler m.m. – og et must til sommerens grillaftener.   Antal: 1 portion Tid: 5 min.   Ingredienser
  • 1 æg + 1 æggeblomme
  • 1 tsk. Dijon
  • 2 tsk. Hvidvinseddike
  • 2 tsk. Bearnaise essens
  • ½ tsk. Salt
  • 2 dl. olie
  • 1 stort bundt estragon
  • 1 dl. creme fraiche
  Fremgangsmåde
  1. Kom æg, dijon, hvidvinseddike, bearnaise essens, salt og olie i et højt, stavblenderglas.
  2. Kom stavblenderen ned så den rammer bunden og start med at blende i bunden indtil mayonnaisen er begyndt at emulgere (tykne). Dette tager ca. 10-20 sekunder.
  3. Begynd langsomt at føre staven op og ned. Fortsæt indtil du har fået en tyk og jævn mayonnaise.
  4. Hak estragonen fint og rør det i mayonnaisen.
  5. Rør mayonnaisen op med creme fraiche, så det giver en luftig dressing. Smag til med salt og evt. mere estragon.
  6. Opbevar på køl indtil brug – gerne 30 min. eller mere.
    Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk