Fyldte æg med avocadocreme
Fyldte æg er en klassiker på de danske frokostborde, især omkring påske, pinse-/julefrokoster.
De fyldte æg har her fået et twist af avocado og et drys sprød bacon på toppen.
Antal: 4 pers. Tid: 20 min.
Ingredienser
- 4 æg
- 1 avocado
- 2 tsk. Creme fraiche
- Citronsaft, efter smag
- Salt
- Friskkværnet peber
- 2 skiver stegt bacon, knust/finthakket
- Kog æggene i 10 min. og skyl dem herefter under koldt vand, for at stoppe at de koger videre indeni.
- Halvér æggene på den lange led og tag forsigtigt æggeblommerne ud. Kom æggeblommerne op i en skål og læg de halve æg på en tallerken/fad.
- Flæk avocadoen på midten, tag stenen ud og skrab avocadofyldet ud. Kom avocadofyldet op i skålen med æggeblommerne sammen med creme fraiche. Mos det godt sammen.
- Smag til med citronsaft, salt og peber.
- Kom cremen op i en sprøjtepose med en stjernetyl (eller brug bare en ske) og sprøjt dem ud på de halve æg. Drys evt. med knust, stegt bacon.