Fredagsdrink: Frozen Margarita

Endelig tager vi hul på et nyt koncept på bloggen – Fredagsdrinken!

Jeg har glædet mig så meget til at kunne dele den første drink opskrift med jer og personligt synes jeg selv vi lægger ud med en rimelig lækker drink, som passer perfekt til de varme sommerdage, vi har i vente.  

Konceptet er som følge:

  • Min mand og jeg afprøver nye drinks hver fredag
  • Torsdagen efter lægger jeg så drinkopskriften op, så i kan nå at handle ind til den
  • Fredag er det så jeres tur, til at være bartenderne – Jeg glæder mig til at se jeres resultater. (Husk at del dem med mig på enten instagram med tagget @madogdessert.dk eller på min Facebookside Facebook.com/madogdessert.dk)
 

Godt at vide om denne drink:

  • Tequila er en mexicansk brændevin
  • Drinken er stærk og derfor har jeg skrevet forholdene 8-12 cl. Tequila, afhængig af hvor stærk man ønsker den
  • Konsistensen skal være som slush ice. Suppler med isterninger indtil du har opnået den ønskede konsistens
  Antal: 2 pers. Tid: 10 min. Ingredienser
  • 8-12 cl. Tequila, blanco (lys tequila)
  • 6 cl. Triple sec ( eller Cointreau)
  • 6 cl. Lime
  • 2-3 store håndfulde isterninger
  • Salt
  • Limeskiver
Fremgangsmåde
  1. Kom tequila, triple sec og lime i en blender.
  2. Suppler med isterningerne imens du blender, indtil du får den ønskede konsistens. Den skal helst være som en slush ice, så der går lidt isterninger til.
  3. Smag til med evt. mere lime.
  4. Hæld din frosne Margarita op i glassene, lav et lille snit i to limeskiver og placer dem på siden af glasset. Velbekomme.
Fre

Tip!

Lav evt. en saltkant ved først at vende glassene på hovedet og så dyppe glassene i lidt vand, herefter i salt – obs: hvis du laver saltkant så vær obs på ikke at fyld glasset helt op med drink, da salten så vil blive absorberet og din drink herefter vil smage af enormt meget salt. (jeg taler af erfaring)   Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: