Hapsere med laks og limedressing

Mini knækbrød med koldrøget laks, limedressing og radisecrudite – perfekt at servere en varm sommerdag eller som en snack til gæsterne.

Jeg er selv helt vild med små hapsere, så derfor er nemme opskrifter på små hapsere et hit herhjemme. Jeg serverer ofte hapsere som disse til et godt glas vin eller champagne, når vi skal hygge ekstra meget – eller når vi får gæster og det skal være nemt.   Radisecrudité: Jeg vælger at lægge mine radiseskiver i isvand, for at sikre at de er sprøde ved servering. Det kaldes også for crudite og metoden kan både bruges til krydderurter og tynde grøntsagsskiver.   Antal: 4 pers. Tid: 10 min.   Ingredienser
  • Små knækbrød (eller rugbrødschips)
  • 125 g. koldrøget laks
  • Radiser
  • Isterninger
  • lidt finthakket purløg til pynt.
Lime-ostedressing
  • 2 spsk. creme fraiche
  • 2 spsk. flødeost, neutral (kan erstattes af creme fraiche)
  • ½-1 lime, saften og skal fra
  • 1 håndfuld purløg, finthakket
  • Salt/friskkværnet peber
  Fremgangsmåde
  1. Skær radiserne i helt tynde skiver. Brug gerne et mandolinjern til at få dem så tynde som muligt.
  2. Fyld en skål med isterninger og vand og kom radiseskiverne heri, indtil resten er klar.
  3. Rør alle ingredienserne sammen til dressingen. Smag til med limesaft, limeskal, salt og peber.
  4. Tag radiseskiverne fra vandet og læg dem på et stykke køkkenrulle.
  5. Kom først 1 tsk. Dressing på knækbrødene, herefter anrettes med et stykke koldrøget laks, finthakket purløg, radisecrudite og salt/friskkværnet peber.
  Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: