Bagte kastanjer

Nem og hurtig opskrift på bagte kastanjer

Bagte kastanjer er en fantastisk efterårssnack, når naturen alligevel bugner med kastanjer. Vær dog obs på at du samler spise kastanjer -  og ikke en af de uspiselige kastanjesorter, som hestekastanjen. Google evt. for at se billeder, så du kan kende forskel. Spise kastanjer er i sæson fra oktober til december. Bagte kastanjer er både nemt og enormt velsmagende. Kastanjen kræver ikke andet end et lille kryds og en tur i ovnen, med lidt salt, så har du en hurtig snack klar.   Antal: 4 pers. Tid: 35 min. Ingredienser
  • 500 g. kastanjer
  • 200 g. groft salt
Tilbehør
  • Smør
  • Fint salt
Fremgangsmåde
  1. Opvarm ovnen til 200 grader.
  2. Dæk bunden af et ovnfast fad med groft salt.
  3. Lav et stort kryds i toppen af alle kastanjerne og placer dem med krydset op ad, oven på saltet.
  4. Bag dem i ca. 30-35 min. afhængig af størrelse.
  5. Server evt. med smør og fint salt.
    Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: