Salat med asparges, avocado og ærter med persillevinaigrette

Sommersalat med sæsonens skønneste råvarer

Super sommerlig salat med friske asparges og ærter fra bælg, avocado og feta. Som dressing til salaten har jeg lavet en persillevinaigrette, da jeg synes at persillens bitterhed passer utrolig godt til. Salaten kan selvfølgelig spises året rundt men den er især velegnet til sommermånederne, hvor der både er nye danske asparges og ærter. Jeg serverer oftest denne salat til en omgang grillmad, når vi er i grillsæsonen – Salaten går egentlig godt til det meste som bl.a. en grillet bøf, kylling eller laks.  

Nem sommersalat med asparges, avocado, ærter, feta og persillevinaigrette

Antal: 4 pers. Tid: 15 min.   Ingredienser
  • 75 g. Rucola
  • 75 g. ærter (gerne friske ærter fra bælg men frosne ærter kan også bruges)
  • 1 bundt asparges
  • 1 avocado
  • 50 g. Feta
Persillevinaigrette
  • ½ dl. olivenolie
  • 2 spsk. æblecidereddike
  • 1 tsk. Sennep
  • 1 tsk. Honning eller fibersirup.
Fremgangsmåde
  1. Skyl salaten.
  2. Bruger du frosne ærter, skal de overhældes med kogende vand og stå i et par minutter. Dræn herefter vandet fra igen. Bruger du ærter fra bælg så pluk enten æerterne derfra eller skyl hele bælgen rigtig godt, hvis du vil bruge hele ærtebælgen.
  3. Bøj aspargesene så bundene knækker af. Grill dem enten af på en grill eller pande ved høj varme i 1-2 min.
  4. Flæk avocadoen på midten og tag stenen ud. Pil skrællen af og skær så avocadoen i tynde skiver.
  5. Bland salat, ærter, asparges, avocado og groft smuldret feta sammen.
  6. Blend alle ingredienserne sammen til dressingen (kan nøjes med at røres sammen men så anbefaler jeg at hakke persillen helt fint). Hæld enten dressingen over salaten eller server dressing til salaten.
    Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: