Scones med bacon og cheddar

Nemme og hurtige madbrød med bacon og cheddar

Jeg har længe forsøgt mig med brød til aftensmaden, som ikke skal hæve, men jeg har ikke været tilfreds med resultatet endnu – indtil det slog mig, at scones kunne blive de ultimative madbrød. Klassiske scones er søde boller som oprindeligt stammer fra Skotland, men jeg har undladt sukkeret og i stedet proppet godt med cheddar og bacon i. Med de her scones slipper du altså fuldstændig for hævetiden men får stadig nogle vildt lækre og nemme brød til din aftensmad.   Vil du prøve kræfter med klassiske scones, så er der her et par opskrifter:   Har du ikke kærnemælk hjemme? Kærnemælk er ikke det jeg oftest har i mit køleskab, så jeg har afprøvet flere muligheder for at erstatte kærnemælken og du kan altså bl.a. både erstatte kærnemælken med græsk yoghurt eller 1,5 dl. creme fraiche rørt op med 1 dl. sødmælk.  

Opskrift på nemme madbrød med bacon og cheddar

Antal: ca. 12 stk Tid: 30 min. Ingredienser
  • 250 g. bacon i tern
  • 150 g. cheddar
  • 400 g. hvedemel
  • 2 tsk. Bagepulver
  • 1 tsk. Salt
  • 75 g. koldt smør i tern
  • 1 æg (+1 æg til pensling)
  • 2,5 dl. kærnemælk
Fremgangsmåde
  1. Opvarm ovnen til 200 grader, varmluft.
  2. Steg bacon sprødt på en pande og riv cheddarosten. Stil til side.
  3. Rør hvedemel, bagepulver og salt sammen i en skål.
  4. Tilføj det kolde smør og smuldr det, til det ligner brødkrummer.
  5. Tilsæt et æg og kærnemælken og ælt det hele godt sammen med hænderne.
  6. Så snart det hele er rørt godt sammen æltes bacon og cheddar ind i dejen.
  7. Rul dejen ud til ca. 2-3 cm. tykkelse og udstik dejen med en rund form (kan også formes i hånden). Fortsæt til du ikke har mere dej.
  8. Placer dine scones på en bageplade beklædt med bagepapir og pensl dem med sammenpisket æg.
  9. Bag i ovnen i ca. 15-18 min. hold øje med dem undervejs, da ovnen er forskellig og det selvfølgelig også afhænger meget af størrelsen på dine scones.
    Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: