Græske fladbrød (med fuldkorn)

Nemme, græsk inspirerede fladbrød med fuldkorn – både velegnede til dip eller med fyld

Græsk mad (og generelt bare Grækenland) er noget jeg er helt pjattet med! Den måde de spiser på er jo som et festmåltid, hverdag – og alle de typer brød og dyppelse, er bare lige i min ånd! Jeg har allerede udviklet en opskrift på græske fladbrød som du finder lige her men jeg har nu også udviklet en, hvor dele af melet er erstattet med fuldkorn, for et sundere resultat.   Tip til bagningen Når man bager med fuldkornshvedemel, skal man være opmærksom på at fuldkorn har en dårligere hæve egenskab og suger mere vand, derfor bager jeg altid halvt fuldkorn og halvt hvedemel. Brug ikke for meget olivenolie på fladbrødene, da du i stedet så kan risikere at de bliver for sprøde – disse fladbrød skal være bløde.   Serveringsforslag De græske fladbrød er særdeles velegnede med dip til – som bl.a. humus, min tzatziki og aubergine-tomatsalat. De kan også bruges med fyld, ligesom i denne opskrift med alm. græske fladbrød.   Fladbrødene kan sagtens fryses ned.

Opskrift på græske fladbrød med fuldkorn

Antal: 6-8 stk. Tid: 1,5 time Ingredienser
  • 2 dl. vand, lunkent
  • 25 g. gær
  • 1 dl. græsk yoghurt
  • 1 spsk. olivenolie
  • 1,5 tsk. Salt
  • 1 tsk. Sukker (kan erstattes af perfect fit, for opskrift uden tilsat sukker)
  • 200 g. fuldkornsmel
  • 200-250 g. hvedemel
  • Lidt majsmel til udrulning
  • Olivenolie
Fremgangsmåde
  1. Opløs gøren i det lunkne vand.
  2. Tilsæt herefter græsk yoghurt, olivenolie, salt og sukker. Rør det sammen.
  3. Bland de to meltyper sammen og tilsæt herefter lidt efter lidt til gærblandingen, imens der æltes i dejen. Når deje er æltet tilpas (når den lige akkurat slipper kanterne), stilles den til hævning med et viskestykke over, ved stuetemperatur i 1 time.
  4. Strø lidt majsmel ud på bordet og del dejen i 8 stykker (eller 6 hvis det skal bruges som fladbrød med fyld) og rul hver klump dej ud til en cirkel på ca. ½-1 cm. tykkelse.
  5. Smør olivenolie på begge sider af fladbrødene og bag dem på en pande ved middel varme i et par minutter på hver side, indtil de er gyldne.
      Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler:
  • Facebook
  • Instagram
  • Pinterest
  • Bloggers delight