For mange krydderurter – hvad kan de bruges til?

Cowboytoast med hjemmelavet dressing

 

Cowboytoast tager mig tilbage til min barndom. Det er ikke noget jeg får særlig tit længere, faktisk tror jeg at det er over 10 år siden jeg sidst fik en cowboy toast. Jeg kan huske at de havde dem på vores lokale pizzeria og min mor gav mig altid lov til at få en cowboy toast når jeg havde været til frisøren, som lå lige over for. Selvom det var direkte fra frost til toaster, så smagte de altså godt.

Nu har jeg så bevæget mig ud i selv at lave dem ? og ja, de smager jo ikke kun lige så godt som de efterhånden svage minder jeg har om dem. Nej de skuffede ikke bestemt ikke.

Jeg er vild med deres sprøde skorpe, en god tyk hakkebøf, bløde løg og så min søde, hjemmelavede dressing.

 

Antal: 10 stk. Tid: 20 min.

Ingredienser

20 stk toastbrød

1000 g hakket oksekød

4 løg

Engelsk sauce

50 g smør

2 spsk. sukker

1 spsk. balsamico

2 spsk. ketchup

Salt og peber

Dressing

2 dl cremefraiche

2 tsk tomatpure

2 tsk ketchup

Engelsk sauce

Salt og peber

 

Fremgangsmåde

Rør hakket oksekød sammen med salt, peber, ketchup og engelsk sauce.

Form til 10 hakkebøffer og bank tynde. De skal gerne passe i størrelsen til en skive toast.

Fordel 10 skiver toastbrød på en bradepande, med bagepapir og læg derefter hakkebøfferne på.

Bag dem i ovnen ved 200c varmluft i 10 min. De må ikke få for meget, men kødet skal heller ikke være råt.

 

Karamelliserede løg
Pil løgene, halvér og skær i tynde skiver. Smelt smør på en varm pande og sauter løgene i ca. 1-2 min. Skru ned for varmen.

Tilsæt sukker og balsamico, og lad løgene stege i ca. 10 min.

 

Dressing
Bland alle ingredienser. Smag til med engelsk sauce, salt og peber.

Fordel løgene oven på bøfferne, der har været i ovnen. Kom 1-2 tsk dressing på det andet stykke toastbrød og saml dem.

Giv toastene ca. 3-4 min i en toaster, til de bliver sprøde.

 

TIP!

Du kan med fordele smøre toastbrødene på ydersiden med smør, for at gøre skorpen sprødere

 

Næste indlæg

For mange krydderurter – hvad kan de bruges til?