Den bedste jordbærtærte – hele familiens favorit

Tyrkisk Pide med oksekød

Pide er en tyrkisk pizza, som er halv indbagt. Kanterne er foldet op således at man kan fylde pizzaerne med fyld uden at det ryger ud.

Man kan variere fyldet som man ønsker men gør jer selv den tjeneste og afprøv denne med oksekød og æg. Den smager SÅ godt!

For inspiration til andet fyld, har jeg også denne opskrift på Pide med et nordisk twist. (den blev hurtigt en af de populæreste opskrifter på bloggen)

 

Antal: 4 stk. Tid: 1 time

Ingredienser

50 g. gær

3 dl. Lunkent vand

1 dl. Mælk

0,5 tsk. Sukker

1 tsk. Salt

5 spsk. Olivenolie (+ 1 spsk. til at smøre skålen)

650 g. hvedemel

 

Fyld

400 g. hakket oksekød

1 løg

1 Hvidløg

1 rød peberfrugt

0,5 dåse hakkede tomater

200 g. mozzarella

4 æg

Salt

Friskkværnet peber

olie

 

Fremgangsmåde

Opløs gæren i lunkent vand.

Lun mælken i en tykbundet gryde og hæld det herefter over i skålen med vand og gær. Mælken skal kun være lille fingervarmt.

Tilsæt salt, sukker og 5 spsk. olivenolie. Rør det godt sammen.

Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt dejen godt, indtil den bliver jævn og blank.

Lad den hæve tildækket ved stuetemperatur i 30 min.

Hak løg, hvidløg og peberfrugt.

Varm lidt olie i en gryde og svits herefter de hakkede løg og hvidløg af.

Tilsæt hakket oksekød og brun det af.

Tilsæt de hakkede tomater og peberfrugt og lad det simre i ca. 10 min, indtil det meste af væden er væk.

Smag til med salt og peber.

Del dejen i 4 lige store stykker.

Drys lidt mel på bordet og rul dejstykkerne ud til aflange plader.

Fordel mozzarella ud over bundet, herefter  4-5 spsk. fyld ud på dejen og slå evt. ét æg på ud som fordeles på pideén med en gaffel.

Buk kanterne ind og saml enderne, så de holder på fyldet.

Bag piderne i ovnen ved 250 grader i ca. 10-15 min. indtil de er gyldne.

Pensl kanterne med smør så snart de kommer ud af ovnen.

2 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Den bedste jordbærtærte – hele familiens favorit