Tarteletter – Høns i asparges

Chokoladesnurrer

 

Da jeg er så heldig endelig at skulle på en (velfortjent) sommerferie på torsdag og havde lidt overskud i søndags, gik jeg i køkkenet for at bage disse super skønne chokoladesnurrer som jeg kunne tage med til kollegaerne i dag. (behøver jeg sige, at de gik som varmt brød?)

 

Jeg fik egentlig idéen til at lave snurrer på pinterest for tid tilbage og lavede først nogle ramsløgssnurrer med bacon og mozzarella (som i øvrigt har været en af mine mest populære opskrifter) og nu fik jeg endelig eksperimenteret med chokolade og nødder i – heldigvis, har vi ingen ”nul-sukker politik på min arbejdsplads”.

 

Antal: 18 stk. Tid: 2 timer

 

Ingredienser

Dej

100 g. smør

1 tsk kardemomme

3 dl. Mælk

1 dl. Sukker

2 tsk. Salt

20 g. gær

1 æg

600 g. hvedemel

 

Fyld

150 g. smør

100 g. brun farin

3 spsk. kakao

100 g. mørk chokolade (jeg bruger 55%)

100 g. nødder

 

1 æg til pensling

3 spsk. vand

Lidt hakkede nødder til drys

 

Fremgangsmåde

Smelt smørret i en gryde. Tag af varmen så snart det er smeltet og pisk kardemomme i. Køl det ned, så det er lillefinger lunt.

I en skål røres gæren ud i mælken. Tilsæt sukker, salt og det smeltede smør.

Tilsæt herefter ægget og pisk det sammen indtil det er godt blandet.

Tilsæt mel lidt efter lidt, indtil dejen er æltet helt jævn og blank. (Rører du dejen på en røremaskine så snart med 2-3 min. ved middel hastighed og herefter 3-4 min. ved højeste hastighed indtil dejen slipper kanterne.)

Lad dejen hæve tildækket, ved stuetemperatur, i ca. 1 time

Drys godt med mel på bordet og rul dejen ud til et rektangel med en tykkelse på ca. 2 cm.

Pisk smør, kakao og farin sammen (brug gerne en elpisker) og fordel så remoncen i et jævnt lag, på dejen. Smør helt ud til kanterne.

Hak chokoladen og nødderne og drys ud over.

Fold så den ene halvdel (på den korte led) ind til midten.

Herefter tager du den anden halvdel og lægger over, så du ender med at have 3 lag.

Rul dejen let sammen med kagerullen.

Skær dejen i strimer på ca. 2 cm, på den korte led. (se billede)

Skær hver strimmel på midten igen – men stop ca. 1 cm fra den ene ende.

Snur enderne om hinanden og bind herefter strimlen som en knude.

Kom snurrerne på en bageplade med bagepapir og lad dem efterhæve tildækket i 30 min.

Pisk æg og vand sammen og pensl snurrerne. Drys med hakkede nødder.

Bag chokoladesnurrerne i en ovn ved 200 grader, i ca. 12-15 min.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Tarteletter – Høns i asparges