Thailandske forårsruller

Kartoffel-porre suppe

 

Kartoffel-porre suppe er en dansk klassiker, når vi taler efterårs- og vintersupper.

En skøn og cremet suppe bestående af kartofler og porrer – kogt på hønsefond og toppet med sprød bacon. I min variation har jeg også valgt at toppe med forårsløg og brøndkarse men du kan egentlig bruge lige hvad du lyster.

 

Er du til krydrede supper, kan du sagtens dryppe lidt chiliolie over, inden anretning. Se evt. også min opskrift på den thailandske Tom Kha Gai suppe her.

 

Antal: 4 pers. Tid: 30 min.

 

Ingredienser

1 kg. Kartofler

3 Porrer

2 fed hvidløg

10 g. smør

1 l. hønsefond

2 dl. Piskefløde

Salt

Friskkværnet peber

 

Topping

Bacon i tern

Forårsløg (kan undlades)

Brøndkarse (kan undlades)

 

Fremgangsmåde

Steg bacon i en stor gryde. Når baconen er færdigt, tages det op fra gryden (lad baconfedtet blive i gryden) og dryppes af på et stykke køkkenrulle.

Skræl kartoflerne, rens porrerne og pil hvidløgene. Hak det i grove stykker.

Kom smør ned i gryden med baconfedt og sauter grøntsagerne i 1-2 min. Det skal ikke brunes.

Tilsæt hønsefond og lad det koge i ca. 20 min. indtil kartoflerne er møre.

Kom det op i en blender (eller brug en stavblender) sammen med piskefløden og blend det, indtil det har fået en jævn og cremet konsistens.

Smag til med salt og friskkværnet peber.

Ved anretning server med stegt bacon og evt. forårsløg og brøndkarse, skåret i skiver.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Thailandske forårsruller