OREO chokoladekage – Herlig chokoladekage med oreocreme

Salat med bagt hokkaido og saltede mandler

 

Det er efterår. Det er oktober. Det er tid til græskar!

Denne gang har jeg bikset en skøn og super nem opskrift sammen på en salat med bagt græskar og saltede mandler.

Jeg har i denne omgang købt mine saltede mandler færdige men du kan også hurtigt selv bikse nogle sammen ved at ligge mandler i blød i saltvand (brug ca. 4-5 spsk. salt til 2 dl. Kogende vand). Dræn herefter mandlerne og bag dem så i ovnen ved 175 C. i ca. 20 min).

 

Antal: 4 pers. Tid: 30 min.

 

Ingredienser

1 lille hokkaido

1-2 kviste rosmarin

Olivenolie

Flagesalt

Friskkværnet peber

100 g. babyspinat

1 rødløg

50 g. salte mandler

 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 200 C. varmluft.

Flæk hokkaidoen på midten og skrab kernene ud.

Skær græskaret i mindre stykker og fjern skallen.

Hak rosmarin groft.

Kom hokkaido stykkerne på en bageplade med bagepapir (eller i et fad) og hæld lidt olivenolie over. Drys med grofthakket rosmarin, flagesalt og friskkværnet peber. Vend det hele godt sammen.

Bag dem i ovnen i ca. 20-25 min. til de er møre.

Vask spinatbladene. Skær rødløg i tynde både. Hak mandlerne groft.

Kom det hele i en skål og anret med bagt hokkaido oven på.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

OREO chokoladekage – Herlig chokoladekage med oreocreme