Frugtsalat med efterårs-vibes

Frugtsalat er skønt året rundt og det er fantastisk, som man kan variere i frugterne efter sæson.
Man kan jo egentlig komme lige hvad man ønsker i en frugtsalat men den her kombination er helt klart min efterårsfavorit.
Snyd ikke dig selv …
Husk kanelen! Det sætter ligesom punktummet over retten.
Antal: 2 pers. Tid: 10 min.
Ingredienser
3 mandariner
3 nektariner
2 æble
En håndfuld vindruer
Hakkede mandler
Hakket, mørk chokolade
Vaniljecreme
2 dl. Piskefløde
50 g. flormelis
1 tsk. Vaniljepulver
1 tsk. Kanel
Fremgangsmåde
Skrald mandarinerne. Vask alle frugterne og skær dem i passende bider.
Bland frugterne i en skål sammen med hakkede mandler og den hakkede, mørke chokolade.
Pisk fløde, flormelis og vaniljepulver til en luftig creme. Den må ikke blive for fast i konsistensen.
Anret med frugt, vaniljecreme og et drys kanel udover. (Kanelen kan også piskes sammen med cremen.)
Ingen kommentarer endnu