BBQ blomkålssnack – low carb snack

Antal: 4 pers. Tid: 30 min.
Ingredienser
- 1 blomkål
- 2 dl. Mandelmel
- 2 tsk. Hvidløgspulver
- 2 tsk. Røget paprika
- 1 tsk. Salt
- 1 tsk. Peber
- 3 æg
- 1 dl. BBQ sauce
- 1 tsk. Honning
Fremgangsmåde
- Opvarm ovnen til 200 C. varmluft.
- Del blomkålet i mindre buketter.
- Bland mandelmel, hvidløgspulver, røget paprika, salt og peber sammen.
- Pisk æggene godt sammen og vend blomkålsbuketter heri. Sørg for at de er godt dækket af æg.
- Kom herefter blomkålsbuketterne i en stor frysepose (du kan også bare bruge en stor skål men det nemmeste og bedste resultat opnås med en frysepose) og kom rubben i.
- Slå knuden om posen men sørg for at der stadig er meget luft i posen og ryst posen godt, så rubben fordeler sig på blomkålsstykkerne.
- Fordel blomkålsbuketterne på en bageplade med bagepapir og bag i ovnen i 15-20 min. indtil de er gyldne og sprøde.
- Bland BBQ sauce og honning sammen og vend de bagte blomkålsbuketter heri.
- Fordel dem igen på bradepanden og bag dem i yderligere 5 min. så BBQ saucen sætter sig fast.
- Lad dem køle af i et par minutter, inden servering.
Prøvet denne opskrift?
Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk
Ingen kommentarer endnu