Bruchetta med friske tomater

Bruchetta er en klassisk, italiensk forret som består af et stykke brød med topping.
Der findes mange variationer af bruchetta men en af de mest enkle – og nok også mest populære – må være bruchetta med tomater.
Antal: 2 pers. Tid: 15 min.
Ingredienser
- 6 skiver ciabattabrød
- 150 g. cherrytomater
- 2 spsk. olivenolie
- 2 hvidløg
- 10 basilikum blade, friske
- 1 kugle frisk mozzarella
- Salt
- Friskkværnet peber
- Olivenolie til pensling
Fremgangsmåde
- Kom olivenolie, lidt friskkværnet peber og salt i en skål og rør det godt sammen.
- Hak det ene hvidløg fint (det andet hvidløg skal du bruge senere), samt basilikum bladene og kom herefter det finthakkede hvidløg og basilikum i skålen.
- Skær tomaterne i tern og kom dem i skålen. Vend tomaterne godt rundt i dressingen.
- Stil på køl, indtil servering.
- Opvarm ovnen til 200 c. varmluft.
- Placer brødskiverne på en bagerist, pensl brødskiverne med lidt olivenolie og bag dem i ovnen i ca. 5 min. indtil de er sprøde på toppen.
- Når brødene er kommet ud og er sprøde på toppen, tager du det andet hvidløg og skrubber på brødenes overflade.
- Anret med tomatsalaten, frisk mozzarella som du smuldre i fingrene og evt. lidt frisk basilikum.
Tip!
Brug altid frisk mozzarella til bruchetta! Prøv evt. også at give dem 2 min. i ovnen, så osten smelter.
Har du grill – så lav dem på grillen.
Prøvet denne opskrift?
Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk
Ingen kommentarer endnu