Mørbrad ala creme – svinemørbrad i cremet sauce med marsala og basilikum

Hakkebøffer i fad

 

Hakkebøffer i fad er en nytænkning af den klassiske ret mørbrad i fad – hakkebøffer i en cremet tomatsauce og godt med fyld af bl.a. champignon og bacon.

Hakkebøffer i fad er en nem og hurtig aftensmads ret, som herhjemme, hurtigt, kom højt på favorit-listen.

 

Antal: 4 pers. Tid: 35 min.

 

Ingredienser

  • 800 g. hk. Oksekød
  • 200 g. bacon
  • 3 hvidløg
  • 2 skalotteløg
  • 200 g. champignon
  • 2 spsk. Paprika
  • 2 røde peberfrugter
  • 2 spsk. tomatpasta
  • 10 kviste timian, finthakket (eller 2 spsk. tørret timian)
  • 5 dl. Piskefløde
  • 1 ds. Hk. Tomater
  • Salt
  • Friskkværnet peber
  • Persille (valgfrit)

Fremgangsmåde

  1. Form hakkebøfferne til 6 bøffer, drys med salt og friskkværnet peber og brun dem herefter på en varm pande med lidt olie.
  2. Kom hakkebøfferne i et fad.
  3. Steg baconen sprød på samme pande, som du har stegt hakkebøfferne på.
  4. Når baconen er sprødt tages denne af panden – men lad al fedtet blive på.
  5. Skær champignon i både og de røde peberfrugter i strimler. Stil til side.
  6. Hak hvidløg og skalotteløg fint. Kom de hakkede hvidløg og skalotteløg på panden og svits dem i 1-2 minutter, indtil løgene er klare.
  7. Kom champignon og peberfrugter på panden og svits i yderligere 1-2 min.
  8. Tilsæt tomatpasta, paprika og finthakket timian og svits yderligere et par minutter.
  9. Tilføj piskefløde og hakkede tomater. Kog op under omrøring indtil saucen tykner en lille smule.
  10. Smag til med salt og peber.
  11. Hæld saucen over hakkebøfferne, dernæst bacon. (Gem evt. lidt bacon til servering.)
  12. Tilbered retten videre i ovnen ved 200 c. varmluft i ca. 20-25 min. (afhængig af hvor tykke du har gjort dine hakkebøffer)
  13. Server evt. med sprødt bacon og persille.

 

 

Tip!

Server evt. med ris, blomkålsris, kartoffelmos eller blot en god salat

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

4 kommentarer

  • Emma

    Vildt lækker opskrift!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • madogdessert.dk

      Hej Emma,

      Dejligt du kan lide opskriften! 😊

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Lena

    Hej…
    Har du et forslag til hvad man kan bytte champignonrene ud med?

    Men ellers tak for nogle lækre opskrifter.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • madogdessert.dk

      Hej Lena,

      Et godt bud kunne være cocktailpølser eller bare dobbelt op på baconen? 😛

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Mørbrad ala creme – svinemørbrad i cremet sauce med marsala og basilikum