Black magic chokoladekage – Den ultimative chokoladekage med chokoladecreme og frisk frugt

Snickers dadeltærte – sundere tærte med smag af snickers – sukkerfri og glutenfri

 

Snickers dadeltærten er go-to kagen, når sukker trangen melder sig men man skal styre uden om alt sukkeret.

Ikke nok med at der er næsten intet sukker i (dette kommer kun fra chokoladen og kan erstattes af sukkerfri chokolade) derudover er det eneste der er gluten i, havregrynene – vælger du dermed glutenfri havregryn så vil du have en både sukkerfri og glutenfri tærte.

 

Tærten kan både nydes som et stykke kage, når du sidder foran tvét om aftenen med en kop the eller kaffe – den kan også nydes som raw energibarer. Sker den i stedet til barer og pak ind i bagepapir, så kan du snuppe en med, på farten.

 

Antal: 8 stk. Tid: 1,5 time

 

Ingredienser

  • 200 g. dadler
  • 150 g. peanuts
  • 2 spsk. peanutbutter
  • 2 spsk. finvalsede havregryn (vælg evt. glutenfrit)
  • 2 tsk. Kakao
  • ½ tsk. salt
  • 100 g. mørk chokolade (vælg evt. sukkerfrit)
  • Flagesalt (valgfrit)

 

Fremgangsmåde

  1. Fjern stenene fra dadlerne.
  2. Kom alle ingredienserne (pånær mørk chokolade) i en foodprocessor eller blender og blend kort til du har en klistret masse. Massen må stadig gerne være lidt grov, så hold øje med hvor lang tid du ønsker det blendet.
  3. Kom massen i en rektanglet form (jeg brugte en form på 27×12 cm.), beklædt med bagepapir og stil på køl i min. 1 time eller indtil det er blevet mere fast.
  4. Smelt chokoladen over vandbad. Hæld den smeltede chokolade oven på dadel tærten.
  5. Drys evt. med lidt hakkede peanuts og flagesalt. Stil på køl i yderligere 10 min. indtil chokoladen er helt størknet.

 

Tip!

Opbevares bedst på køl. Holdbarhed op til 2 uger.

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Black magic chokoladekage – Den ultimative chokoladekage med chokoladecreme og frisk frugt