Sprød pizza med kartoffel og stenbiderrogn

Fish N Chips – Opskrift på klassisk Fish and chips med torsk og sauce tartare

Fish and chips er en klassisk, engelsk opskrift bestående af indbagt og friteret torsk, sprøde pommes fritter og sauce tartare.

 

Antal: 4 pers. Tid: 1,5 time

Ingredienser

Pommes fritter

  • 8-10 bagekartofler
  • 5 spsk. olivenolie
  • Flagesalt
  • Friskkværnet peber

Tempuraindbagt torsk

  • 600 g. torsk, fileter
  • 200 g. hvedemel
  • ½ tsk. Bagepulver
  • 2 tsk. Salt
  • Friskkværnet peber
  • 2,5 dl. øl
  • 1 L. fritureolie

Sauce tartar

  • 1 dl. yoghurt, natural
  • 1 dl. mayonnaise
  • 1 tsk. Dijon
  • 5 cornichoner
  • 1 spsk. kapers
  • 1 rødløg
  • 1 håndfuld krydderurter (evt. purløg, dild og persille)
  • Salt/peber
  • ½ citron, saften fra

 

  • citronskiver og hakket persille ved servering

Fremgangsmåde

  1. Rens kartoflerne og skær dem til aflange, grove fritter.
  2. Kom fritterne op i en skål med iskoldt vand og lad dem ligge og trække i vandet i 1 time. (Dette step er for at udvande majsstivelsen, så pommes fritterne bliver sprødere – det kan undlades men er et godt fif som jeg altid bruger, når jeg laver pommes fritter)
  3. Imens laver vi tartarsaucen: hak cornichoner, kapers, rødløg og krydderurter fint.
  4. Rør alle ingredienserne sammen og smag til med citronsaft, salt og peber. Stil på køl indtil servering.
  5. Lav tempuradejen:
  6. Rør mel, bagepulver, salt og peber sammen i en skål. Hæld øl i dejen mens den piskes og fortsat med at pisk, indtil du har en ensartet dej. Lad hvile på køkkenbordet i 30 min.
  7. Opvarm ovnen til 225 grader, varmluft.
  8. Når kartoflerne har trækket i en times tid, hældes fritterne de fra vandet og tørres med et viskestykke eller lignende. Kom fritterne i en pose med olivenolien, salt og peber og ryst det godt sammen.
  9. Fordel pommes fritterne på en bageplade, beklædt med bagepapir og bag i ovnen i ca. 40 min. indtil de er sprøde. Vend halvvejs.
  10. Kom fritureolien i en gryde og opvarm til 180 grader. (har du ikke et termometer, kan du prøve at komme en lille klump tempura dej i gryden – hvis det bruser og bobler når dejen kommes i, er den klar.
  11. Skær torskefileterne til mindre stykker (jeg får det gerne til at passe med, hvad der svarer til ca. 2-3 mundfulde).
  12. Vend hvert stykke i dej og friter dem (hold dig til max 4 stykker torsk ad gangen, så fritureolien holder varmen) derefter i den varme olie i ca. 6-8 min. (afhængig af størrelse) indtil de er gyldne og sprøde. Lad dryppe af på køkkenrulle.
  13. Server de friturestegte torsk, pommes fritter og tartar sauce med lidt flagesalt over og en skive citron til.

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler:

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sprød pizza med kartoffel og stenbiderrogn