Avocado med rejer i dressing

Nem forret med halv avocado med rejer i dilddressing
Kombinationen af den fede avocado og rejerne i den syrlige marinade af creme fraiche, er en helt fantastisk sammensætning.
Serveringsforslag
Avocado i rejer servere jeg oftest som en forret eller hvis jeg skal servere en form for fiske-tapas eller lignende.
Vær opmærksom på at der i opskriften er beregnet ½ avocado til hver.
Er du vild med nemme opskrifter på forretter med fisk, så prøv også mine spinatvafler med laks, urtedressing og avocado eller mine grillede kæmperejer i smør bad.
Opskrift på avocado med rejer i dilddressing
Antal: 4 pers. Tid: 5 min. (+ 30 min. træk anbefales)
Ingredienser
- 2 avocadoer
- 200 g. rejer i lage (eller skal det være rigtig godt, så brug pillede skalrejer)
- 2 spsk. creme fraiche
- ½ citron, saften fra
- Lidt dild
- Salt/friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Rør creme fraiche sammen med frisk citronsaft, lidt dild, salt og peber. Dræn vandet fra rejerne og vend dem i. Lad rejerne trække i dressingen i ca. 30 min.
- Flæk avocadoen på midten. Fjern stenen og fyld rejerne i. Klar til servering.
Prøvet denne opskrift?
Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk
Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler:
Ingen kommentarer endnu