Tom Kha Gai suppe - Thailandsk suppe
Denne thailandske suppe er min abosolut yndlingssuppe!
Den er fyldt med velsmag, den er frisk, har bid i og så er den cremet.
Denne suppe minder mig altid om min barndom. Det var faktisk den første suppe jeg lærte at lave i hjemkunstskab, da jeg gik i 6. eller var det 7. klasse?
Lige siden da har den været en del af madplanen minimum et par gange om året.
I starten af 2020 skal vi til Thailand, og jeg glæder mig helt vildt til at komme ned og smage Tom Kha Gai suppen, i hjemlandet!
Antal: 4 pers. Tid: 30 min.
Ingredienser
500g. kyllingebryst
3 ds kokosmælk (ikke light)
2,5 dl vand
½ dl hønsefond
2x2 cm ingefærrod
1-2 stængler citrongræs
10-12 stk kaffir-limeblade
1-2 stk rød chili (afhængig af styrke)
400 g champignon
6-7 spsk fish sauce
2-3 spsk limesaft
3 spsk palmesukker (eller rørsukker)
1-2 håndfulde frisk koriander
Fremgangsmåde
Kom kokosmælk, vand og hønsefond i en gryde og tilsæt ingefær - skåret i tynde skiver, citrongræsstængel i mindre stykker og kaffir-limebladende. Kog op under omrøring og skru derefter ned for varmen. Lad det simre i ca. 10 min.
Skær champignon i både eller skiver, kylling i mindre stykker, og chili i skiver.
Tilsæt de resterende ingredienser (gem lidt koriander og frisk chili skiver til pynt) og lad koge i ca. 3-4 minutter, indtil kyllingen er færdig tilberedt.
Smag til med fish sauce, palmesukker og limejuice.