Madboller med skinke og ost – Nem opskrift på madboller og ideelle til madpakken

Der er ved at være et par år siden jeg sidst har lavet disse skønne og super nemme madboller med skinke og ost, men nu var det vidst på tide igen! Opskriften har jeg faktisk brugt i rigtig mange år, dog med små tilføjelser/rettelser afhængig af, om de er til madpakken, aftensmaden eller bare som en lille snack. Jeg har penslet bollerne med smør og ramsløg, men du kan bruge lige hvad du ønsker. Ved at pensle med smeltet smør får de en fantastisk sprød skorpe men holder sig bløde og luftige inden i. For blød skorpe kan du pensle med mælk – prøv evt. også at drys mozzarella ud over.   Prøv også mit pull-apart hvidløgsbrød.   Antal: 14 stk. Tid: 1,5 time   ingredienser 50 g. gær 2,5 dl. Lunken vand 0,5 dl. Olivenolie 2 tsk. Sukker 2 tsk. Salt 250 g. skinke i strimler 100 g. mozzarella 350 g. hvedemel 350 g. tipo 00   50 g. smeltet smør Hakkede, tørrede krydderurter efter smag (jeg har her brugt tørret ramsløg)   Fremgangsmåde Opløs gæren i vandet. Tilsæt olivenolie, sukker og salt. Sørg for at sukkeret bliver opløst i vandet ved at piske det ud. Riv mozzarellaen til små stykker. Tilsæt mozzarella og skinkestrimler til dejen. Tilsæt herefter begge meltyper. Lidt ad gangen, imens der æltes. (Jeg plejer at bruge en køkkenmaskine.) Ælt dejen ved høj hastigheden i ca. 5 min, indtil dejen er jævn og smidig. Kom et viskestykke over skålen med dejen og lad den hæve ved stuetemperatur i 1 time. Drys mel på bordet. Tag dejen ud af skålen og rul den til en lang pølse. Del dejen til 14 boller. Form bollerne til de er helt runde og kom på en bageplade med bagepapir. (de skal ikke ramme hinanden, så brug to bageplader.) Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Lad bollerne efterhæver i ca. 15 min. imens ovnen varmer op. Pensl med smeltet smør og drys med hakket krydderurter. Evt. lidt salt og peber. Bages i ca. 20 min.