Æblecrumble – Opskrift på den klassiske æblecrumble

  Æblecrumble er en fantastisk efterårskage som består af krydrede, bagte æbler med en sprød skorpe af crumble.   Inden min mand og jeg tog på ferie til Eygpten, høstede jeg nogle af de sidste æbler fra mit æbletræ og bagte denne fantastiske kage, som jeg tog med til svigerforældrene, som havde været så skønne og invitere på aftensmad, så vi selv bare kunne bruge tiden på at gøre os klar til ferie.   Antal: 6-8 pers. Tid: 1 time   Ingredienser 1000 g. æbler i grove tern 2 spsk. rørsukker ½ vaniljestang 1 tsk. Kardemomme 2 tsk. Kanel Smør til at smøre fadet   Crumble 150 g. havregryn, finvalset 75 g. hvedemel 75 g. rørsukker ½ vaniljestang 40 g. hasselnødder eller mandler, finthakkede 1 tsk. Kanel 150 g. smør   Fremgangsmåde Tænd ovnen på 180 g. varmluft Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. (gem halvdelen til crumble) Bland vanijekornene med rørsukkeret og bland derefter vaniljesukkeret med æbler, kanel og kardemomme. Kom æbleblandingen i et smurt fad.   Crumble Bland havregryn, hvedemel, rørsukker, vanilje, nødder og kanel godt sammen. Smulrd smørret ned i og bland det sammen, indtil det begynder at ligne krummer. (Det er helt ok, både med store og små krummer) Fordel forsigtigt crumblen over æblerne og bag i ovnen i ca. 40 min.  

Tip!

Server evt. med luftig flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.