Spaghetti med italienske kødboller i tomatsauce - Lady og vagabonden style
Italienske kødboller fyldte med krydderi og god smag - og en tomatsauce der tager dig hele vejen til Italien..
Antal: 2 pers. Tid: 1 time
Ingredienser
Italienske kødboller
- 400 g. hk. Svinekød
- 8 g. salt
- 1 æg
- 2 hvidløg
- 1 løg
- 1 spsk. hk. Rosmarin
- 1 spsk. hk. Oregano
- 4 spsk. parmesanost, fintrevet
- 1 løg
- 3 hvidløg
- 3 spsk. olivenolie
- 2 ds. Hakkede tomater
- 1 tsk. Sukker
- 3 laurbærblade
- 2 tsk. Salt
- 1 håndfuld basilikum, finthakket
- 200 g. Spaghetti
- Frisk parmesan
- frisk basilikum
- Rør fars og salt i en skål eller røremaskine og rør farsen sej. Det tager ca. 7-8 min.
- Imens farsen røres sej, finhakkes løg og hvidløg.
- Tilsæt de resterende ingredienser til farsen og rør det godt sammen.
- Stil farsen på køl i mindst 30 min. – gerne natten over.
- Hak løget fint og hvidløg fint.
- Opvarm en pande ved middelvarme med olivenolien og steg løg og hvidløg i et par min. indtil løgene har fået en blank farve.
- Kom resten af ingredienserne ned til løgene og lad det simre, under låg i 30 min.
- Form farsen til små, runde kødboller og brun dem herefter på en pande med lidt olivenolie.
- Når der er 10 min. tilbage af tomatsaucen, kommes de brunede kødboller ned i saucen.
- Kog spaghetti efter posens anvisning.
- Når det hele er færdigt, vendes spaghettien i tomatsauce med kødbollerne.
- Anret evt. med lidt friskrevet parmesan og basilikum på toppen.