Rugbrøds- og kokos müsli
Hjemmelavet müsli med bl.a. rugbrødsrester, kokosolie og ristede kokosflager.
Müsli er perfekt tilbehør til din morgenmad - uanset om du er til skyr, chiagrød, havregrød, yoghurt eller hvad du er til, så kan det toppes med en omgang hjemmelavet müsli.
Antal: 1 stor portion Tid: 15 min.
Ingredienser
- 100 g. rugbrødsrester
- 50 g. havregryn, grov valsede
- 75 g. kokosolie
- 15 g. honning
- 30 g. solsikkekerner
- 25 g. græskarkerner
- 20 g. kokosflager
- 15 g. hørfrø
- Opvarm ovnen til 175 grader, varmluft
- Blend rugbrødsresterne fint. Kom der herefter i en skål sammen med havregrynene.
- Smelt kokosolie og honning i en gryde. Vend rugbrøds-havregrynsblandingen heri, indtil alle ingredienserne er våde.
- Spred det ud på en bageplade med bagepapir og bag det i ovnen i ca. 8-10 min. – hold øje undervejs, så det ikke bliver for mørkt
- Lad rugbrødsblandingen køle ned og rør det herefter sammen med de resterende ingredienser.