Brunede kartofler – Opskrift på de bedste brunede kartofler

Opskrift på nemme, brunede kartofler.

Brunede kartofler er et uundgåeligt tilbehør til julemaden, juleaften og anden, mortensaften. Den faste kartoffel og det søde, cremede karamel er en helt fantastisk kombination, som går perfekt til det fede julemad.  

Tips til perfekte brune kartofler

  • Brug rigtige kartofler – gerne baby aspargeskartofler.
  • Hav tålmodighed. Dette er nok det vigtigste punkt, for at opnå gode, brunede kartofler. Lad sukkeret smelte ved middel varme og først når ALT sukkeret er smeltet, kan du tilsætte smørret.
  • Rør så lidt som muligt i karamellen, indtil kartoflerne er kommet på.
  • Skulle det mod forventning alligevel krystallisere, så bare giv det længere tid - det skal nok komme, hvis du bare ikke rører for meget i karamellen.
  Antal: 4 pers. Tid: 1 time. Ingredienser
  • 1,5 kg. Små kartofler
  • 100 g. sukker
  • 75 g. smør
Fremgangsmåde
  1. Kog kartoflerne med skræl i saltet vand indtil de er al dente.
  2. Pil skrællen af kartoflerne og lad dem køle helt ned.
  3. Fordel sukkeret ligelidt på en pande og lad det smelte ved middel varme. (vigtigt at du ikke rører i sukkeret)
  4. Når sukkeret er smeltet, røres smørret i. Rør det hele godt sammen, så det bliver til cremet karamel.
  5. Kom de kogte, kolde kartofler i og vend det sammen. Lad dem ligge og brune i karamellen. Rør løbende, så karamellen fordeles overalt på kartoflerne.
  Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: