Helbagt knoldselleri

Opskrift på helbagt knoldselleri - Super nemt vegetarisk ret som både kan gå som en hovedret med salat til eller som tilbehør til kødet.

  Er du på udkig efter et sundere alternativ til kartoflerne, kan knoldselleri være løsning. Den her opskrift på helbagt knoldselleri er både nem og smager enormt lækkert. Den bløde knoldselleri med det syrlige smør, er en rigtig god kombination. Knoldselleri går både godt sammen med kød og fisk, så du kan næsten servere det til alt mad, som tilbehør til hovedretten.  

Helbagt knoldselleri

Antal: 4 pers. Tid: 2 timer Ingredienser
  • 4 knoldselleri (køb ikke dem der er alt for store)
  • Smør
  • Persille
  • Citron
  • Salt/friskkværnet peber
  Fremgangsmåde
  1. Opvarm ovnen til 200 grader, varmluft.
  2. Skrub dine knoldselleri og pak dem herefter ind i stanniol.
  3. Bag dem indbagte i 1 time. Tag imens smørret ud, så det kan bløde op.
  4. Når knoldselleriene har været i ovnen i 1 time, fjernes stanniolen og toppen skæres af.
  5. Rør smør, persille og citron sammen, efter smag og behag – smag til med salt og peber.
  6. Kom en god af din smørblanding på alle dine knoldselleri og bag dem yderligere ca. 1 time, uden stanniol på.
  7. Da det kan variere med tid, afhængig af størrelse på dine knoldselleri, så prøv at stik en gaffel ned i den ene, for at mærke om den er blød.
  8. Server evt. med resten af din smørblanding og lidt frisk persille på toppen.
    Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: