Flødebollekage

Verdens nemmeste kage – bikset sammen på under 10 min.

Flødebollekagen er et kæmpe hit herhjemme og jeg ved at der findes et hav af opskrifter på lige præcis denne kage. Det her er mit bud på hvordan flødebollekagen bliver absolut bedst.   Flødebollerne – jeg bruger selv en blanding af alm. flødeboller med chokolade og flødeboller med chokolade og kokos. Du kan bruge lige præcis de flødeboller du har lyst til. Inspiration til frisk frugt som topping til kagen:
  • Jordbær
  • Brombær
  • Blåbær
  • Hindbær
  • Ribs
 

Verdens nemmeste kage med flødeboller, creme og frisk frugt.

Antal: 8-12 pers. Tid: 10 min. (evt. køl 2 timer. Kan undlades) Ingredienser
  • 12 flødeboller
  • 25 makroner
  • 5 dl. piskefløde
  • 1 spsk. flormelis
  • 2 tsk. Vaniljesukker
  • 1 spsk. creme fraiche (giver lidt mere syre men kan undlades)
  • Friske bær
  • Mørk chokolade (jeg er personligt kæmpe fan af mørk orange chokolade til denne opskrift)
Fremgangsmåde
  1. Find en form frem på ca. 27x20 cm. Den skal passe med at flødebollerne lige kan være der, så der ikke er for meget plads imellem hver flødebolle.
  2. Knus makronerne groft og dæk hele bunden med de knuste makroner.
  3. Vend flødebollerne på hovedet og mas dem let ned, ovenpå makronerne.
  4. Pisk fløde, flormelis og vaniljesukker til let skum. Vend evt. med creme fraiche og fordel herefter oven på flødebollerne.
  5. Rens bærrene. Skær evt. den grønne stilk fra hvis du bruger jordbær og skær evt. nogle af de store bær i mindre stykker.
  6. Fordel bærrene ovenpå kagen og riv til slut lidt mørk chokolade over.
  7. Kan nydes med det samme men jeg anbefaler at den får lov til at sætte sig i ca. 2 timer på køl.
    Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: