Avocado med rejer i dressing

Nem forret med halv avocado med rejer i dilddressing

Kombinationen af den fede avocado og rejerne i den syrlige marinade af creme fraiche, er en helt fantastisk sammensætning.   Serveringsforslag Avocado i rejer servere jeg oftest som en forret eller hvis jeg skal servere en form for fiske-tapas eller lignende. Vær opmærksom på at der i opskriften er beregnet ½ avocado til hver.   Er du vild med nemme opskrifter på forretter med fisk, så prøv også mine spinatvafler med laks, urtedressing og avocado eller mine grillede kæmperejer i smør bad.  

Opskrift på avocado med rejer i dilddressing

Antal: 4 pers. Tid: 5 min. (+ 30 min. træk anbefales) Ingredienser
  • 2 avocadoer
  • 200 g. rejer i lage (eller skal det være rigtig godt, så brug pillede skalrejer)
  • 2 spsk. creme fraiche
  • ½ citron, saften fra
  • Lidt dild
  • Salt/friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Rør creme fraiche sammen med frisk citronsaft, lidt dild, salt og peber. Dræn vandet fra rejerne og vend dem i. Lad rejerne trække i dressingen i ca. 30 min.
  2. Flæk avocadoen på midten. Fjern stenen og fyld rejerne i. Klar til servering.
    Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: