Græsk citron-kylling med kartofler (alt i ét fad)

Græsk inspireret alt-i-et fad med kylling, citron og kartofler

Super nem aftensmad som hverken kræver mange ingredienser eller den helt store opvask bagefter. Alt-i-et-fad betyder at man kan tilberede al maden ved kun brug af det ene fad – der skal altså hverken koges kartofler eller laves sauce. Aftensmaden bliver ikke nemmere - og så helt uden at gå på kompromis med den smagen af grækenland.   Serveringsforslag: Server evt. med min autentiske tzatziki, humus og græske fladbrød til.  

Opskrift på græsk inspireret citron-kylling med kartofler og krydderurter

Antal: 4 pers. Tid: 1 time Ingredienser
  • 8 kyllingelår, kyllingebryst og/eller vinger
  • 1 kg. Kartofler
  • 1 rødløg
  • 5 fed hvidløg
  • 1 citron
  • 2 spsk. rosmarin, finthakket
  • 1 spsk. oregano
  • 5-6 dl. hønsefond
  • Olivenolie
  • Flagesalt / friskkværnet peber
Fremgangsmåde
  1. Varm ovnen op til 200 grader, varmluft.
  2. Smør et fad med olivenolie.
  3. Skrub kartoflerne rene og skær dem i mundrette bider. Kom dem i fadet.
  4. Hak hvidløg fint.
  5. Skær rødløg og citron i både. Citronbådene mases let over kartoflerne, så de frigiver citronsaft, inden bådene lægges ned til kartoflerne sammen med rødløg, hvidløg, krydderurter, hønsefond, flagesalt samt friskkværnet peber.
  6. Bag i ovnen i ca. 45 min. indtil kylling og kartofler er færdigt.
    Prøvet denne opskrift? Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk   Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler: