Super spøde og luftige kartoffelkroketter med ærtedip

Antal: 10-12 stk Tid: 30 min
Ingredienser
Kartoffelkroketter
2 kg kartofler
100 g smør
½ dl mælk
Salt og hvid peber
2 æg
Hvedemel
Pankorasp
1 l olie
Ærtedip
200 g ærter
250 ml hønsefond
1 skalotteløg
1 hvidløg
½ dl cremefraiche
Salt og hvid peber
Smør til stegning
Fremgangsmåde
Kartoffelkroketter
Skær kartoflerne i mindre bider og kog dem møre i vand. Vandet skal ikke saltes.
Hæld vandet fra kartoflerne.
Put smør i og pisk til mos med en håndmixer, indtil mosen er luftig. Suppler med mælk indtil rette konsistens er opnået. Det kan variere lidt, afhængig af hvor meget vand kartoflerne har suget, men jeg bruger som regel ½ dl mælk.
Smag til med salt og hvid peber.
Når de er kølet helt af, formes de til kugler.
Dyppes først i hvedemel, derefter sammenpisket æg, så pankorasp ? og så gentager du én gang til, så du altså ender med en dobbeltpanering.
Varm olie op til 180c og frituresteg kartofelkroketterne indtil de er gyldne. Ca. 2-3 min afhængig af størrelsen.
Lad dem dryppe af på køkkenrulle.
Ærtedip
Snit skalotteløg og hvidløg fint. Steg det på en pande med lidt smør indtil de har fået lidt farve. Kom hønsefond og ærter i, og kog i ca. 3-4 min.
Sigt væden fra og blend de resterende ingredienser i en blender. Spæd til med creme fraiche indtil du har opnået den ønskede konsistens.
TIP!
Du kan med fordel blande ost, krydderurter eller grøntsager i din kartoffelmos.