Sommersalat med lynstegte asparges og friske ærter

Æblecrumble – Opskrift på den klassiske æblecrumble

 

Æblecrumble er en fantastisk efterårskage som består af krydrede, bagte æbler med en sprød skorpe af crumble.

 

Inden min mand og jeg tog på ferie til Eygpten, høstede jeg nogle af de sidste æbler fra mit æbletræ og bagte denne fantastiske kage, som jeg tog med til svigerforældrene, som havde været så skønne og invitere på aftensmad, så vi selv bare kunne bruge tiden på at gøre os klar til ferie.

 

Antal: 6-8 pers. Tid: 1 time

 

Ingredienser

1000 g. æbler i grove tern

2 spsk. rørsukker

½ vaniljestang

1 tsk. Kardemomme

2 tsk. Kanel

Smør til at smøre fadet

 

Crumble

150 g. havregryn, finvalset

75 g. hvedemel

75 g. rørsukker

½ vaniljestang

40 g. hasselnødder eller mandler, finthakkede

1 tsk. Kanel

150 g. smør

 

Fremgangsmåde

Tænd ovnen på 180 g. varmluft

Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. (gem halvdelen til crumble)

Bland vanijekornene med rørsukkeret og bland derefter vaniljesukkeret med æbler, kanel og kardemomme.

Kom æbleblandingen i et smurt fad.

 

Crumble

Bland havregryn, hvedemel, rørsukker, vanilje, nødder og kanel godt sammen.

Smulrd smørret ned i og bland det sammen, indtil det begynder at ligne krummer. (Det er helt ok, både med store og små krummer)

Fordel forsigtigt crumblen over æblerne og bag i ovnen i ca. 40 min.

 

Tip!

Server evt. med luftig flødeskum, creme fraiche eller vaniljeis.

2 kommentarer

  • Christina

    Kan man erstatte æble med rabarber? 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • madogdessert.dk

      Hej Christina,

      Beklager mit sene svar. Selvom svarret kommer sent, håber jeg stadig du kan bruge det.

      Du kan sagtens erstatte æbler med rabarber men jeg vil dog anbefale dig lidt mere sukker, hvis dine rabarber er meget syrlige. 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Sommersalat med lynstegte asparges og friske ærter