Old cuban – forfriskende, eksotisk drink

Grillede hvide asparges med brunet smør og ramsløgsolie

Nem gourmet opskrift på en ekstra lækker forret – grillede, hvide asparges med brunet-nøddesmør, ramsløgsolie og toppet med brøndkarse.

Server evt. til gæsterne, når de skal imponeres med god mad.

 

Antal: 4 pers. Tid: 20 min.

Ingredienser

  • 250 g. hvide asparges
  • 150 g. smør
  • 15 g. hasselnødder, groft hakkede
  • ½ citron, saften fra
  • Brøndkarse
  • Salt
  • Friskkværnet peber

Ramsløgsolie

  • 100 g. ramsløg
  • 2 dl. rapsolie

Fremgangsmåde

  1. Skræl de hvide asparges og bøj dem herefter, så bunden knækker af.
  2. Grill aspargesene ved middel- og direkte varme i ca. 5 min. på hver side, så de får de pæne grillstriber. Aspargesene må gerne stadig have lidt bid. Anret dem på et fad eller tallerken.
  3. Smelt smørret i en gryde ved middelvarme. Når alt smørret er smeltet og vallen (det hvide) er faldet til bunds, skrues der op for varmen, så smørret begynder at bruse.
  4. Når smørret begynder at blive gyldent og dufte af nødder, er det færdigt og tages hurtigt af varmen. Sigt smørret.
  5. Rør grofthakkede hasselnødder og citronsaft i smørret, som herefter hældes over de hvide asparges.
  6. Dryp lidt ramsløgsolie over, salt, friskkværnet peber og slut med lidt brøndkarse på toppen.

Ramsløgsolie

  1. Skyl ramsløgene godt og dryp af.
  2. Varm olien op til 60 grader.
  3. Blend ramsløgene og hæld den varme olie i, i en tynd stribe.
  4. Lad det blende på fuld skrue i ca. 2-3 min.
  5. Stil på køl natten over eller min. 4 timer.
  6. Sigt olien i en finmasket sigte (eller kaffefilter – dette tager dog lang tid).
  7. Hæld på flasker og opbevar på køl.

 

Prøvet denne opskrift?

Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk

 

Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler:

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Old cuban – forfriskende, eksotisk drink