Græsk citron-kylling med kartofler (alt i ét fad)

Græsk inspireret alt-i-et fad med kylling, citron og kartofler
Super nem aftensmad som hverken kræver mange ingredienser eller den helt store opvask bagefter. Alt-i-et-fad betyder at man kan tilberede al maden ved kun brug af det ene fad – der skal altså hverken koges kartofler eller laves sauce.
Aftensmaden bliver ikke nemmere – og så helt uden at gå på kompromis med den smagen af grækenland.
Serveringsforslag:
Server evt. med min autentiske tzatziki, humus og græske fladbrød til.
Opskrift på græsk inspireret citron-kylling med kartofler og krydderurter
Antal: 4 pers. Tid: 1 time
Ingredienser
- 8 kyllingelår, kyllingebryst og/eller vinger
- 1 kg. Kartofler
- 1 rødløg
- 5 fed hvidløg
- 1 citron
- 2 spsk. rosmarin, finthakket
- 1 spsk. oregano
- 5-6 dl. hønsefond
- Olivenolie
- Flagesalt / friskkværnet peber
Fremgangsmåde
- Varm ovnen op til 200 grader, varmluft.
- Smør et fad med olivenolie.
- Skrub kartoflerne rene og skær dem i mundrette bider. Kom dem i fadet.
- Hak hvidløg fint.
- Skær rødløg og citron i både. Citronbådene mases let over kartoflerne, så de frigiver citronsaft, inden bådene lægges ned til kartoflerne sammen med rødløg, hvidløg, krydderurter, hønsefond, flagesalt samt friskkværnet peber.
- Bag i ovnen i ca. 45 min. indtil kylling og kartofler er færdigt.
Prøvet denne opskrift?
Del gerne dit resultat med mig på Instagram – brug tagget @madogdessert.dk
Vil du gerne holdes opdateret når jeg udgiver nye opskrifter, så kan du finde mig på følgende portaler:
Ingen kommentarer endnu